Bæredygtighed begynder i daginstitutionen

I den seneste tid har elev- og studenterorganisationerne sat fokus på grøn omstilling på uddannelserne fra indskolingen og til de videregående uddannelser. Som forskere og undervisere i uddannelse og bæredygtighed bakker vi op om elev- og studenterorganisationernes politiske krav. Imidlertid er der ingen grund til at vente til indskolingen med at arbejde pædagogisk med bæredygtighed – dagtilbud er et helt oplagt sted at begynde arbejdet. Det mener Nanna Jordt Jørgensen, Tejs Møller, Mia Husted og Katrine Dahl Madsen, som har skrevet denne udgave af Velfærdskronikken.

Tejs, Nanna, Mia og Katrine er forskere og lektorer på pædagoguddannelsen ved Københavns Professionshøjskole – og en del af samme forskningsgruppe med ekspertise inden for kvalitativ samfundsvidenskabelig pædagogisk forskning i miljø- og bæredygtighedspædagogik. Inden for dette felt arbejder gruppen blandt andet med demokratisk deltagelse, dilemmaer, vidensusikkerhed, kropslig erfaring og naturoplevelse, social ulighed, kunstbaserede pædagogiske tilgange, hel institutionstilgange, samt tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde. Forskningsgruppen har et stærkt netværk i den danske, skandinaviske og internationale forskning i miljø- og bæredygtighedspædagogik samt i aktionsforskningsmiljøet.

BÆREDYGTIGHED BEGYNDER I DAGINSTITUTIONEN

I den seneste tid har elev- og studenterorganisationerne sat fokus på grøn omstilling på uddannelserne fra indskolingen og til de videregående uddannelser (https://uddannelserforfremtiden.dk/). Som forskere og undervisere i uddannelse og bæredygtighed bakker vi op om elev- og studenterorganisationernes politiske krav. De unge peger på nogle helt konkrete steder at begynde omstillingen af uddannelsessystemet; de kræver undervisning i bæredygtighed fra 0.klasse til kandidaten, bæredygtighed indskrevet i uddannelsernes formålsparagraffer, grøn drift af uddannelsesstederne og aktiv deltagelse af uddannelsesinstitutionerne i samfundets grønne omstilling. Alle fire tiltag er både fornuftige og realistiske. I denne tid, hvor flere og flere får øjnene op for klimaforandringer og økologisk krise, bør de unges forslag kunne få bred politisk opbakning. Imidlertid er der ingen grund til at vente til indskolingen med at arbejde pædagogisk med bæredygtighed – dagtilbud er et helt oplagt sted at begynde arbejdet.          

I Danmark har vi en stærk tradition for småbørnspædagogik i tæt tilknytning til naturen og udelivet. Vi betoner vigtigheden af børns udforskning af og erfaring med naturen, en begyndende naturfaglig læring, og den frie leg i naturlige omgivelser. Når der arbejdes med bæredygtighed i daginstitutioner, tages der ofte udgangspunkt i denne tradition. Pædagogik for bæredygtighed er imidlertid et bredere begreb end naturpædagogik. Det peger på vores ansvar for fremtidige generationer og søger at koble flere dimensioner: det økologiske, det økonomiske, det sociale og det institutionelle. Det betyder, at hvis man vil arbejde med bæredygtighed i daginstitutionspædagogikken, er det ikke nok at have fokus på børns naturoplevelser eller læring om naturfaglige emner, selvom disse temaer kan være et godt sted at begynde. Man må have øje for, hvordan naturpædagogikken kan åbnes op mod et økologisk bæredygtighedsperspektiv, samtidig med at sociale, økonomiske og institutionelle aspekter af bæredygtighed inddrages i indhold og tilgang. Er aktiviteterne socialt inkluderende, eller er de indirekte med til at skabe ulighed i forhold til fx køn, etnicitet eller klasse? Er de materialer og implicitte værdisætninger, der gøres brug af i aktiviteterne, økonomisk bæredygtige? Er organiseringen og de institutionelle rammer demokratiske og deltagerorienterede for både små og store deltagere?

Denne kompleksitet kan være udfordrende i praksis, men vores forskning peger på fine eksempler på indgange. Naturoplevelser og sanselige erfaringer kan danne udgangspunkt for filosofiske samtaler om menneske, natur og bæredygtighed. Gennem geologiske udforskninger kan der skabes et udgangspunkt for, at børn kan forholde sig til de klimaforandringer, mange af dem allerede har hørt om. Havebrug og dyrkning kan kombineres med snakke om, hvor den mad, vi spiser til daglig, kommer fra. Gennem æstetiske processer kan pædagogisk arbejde med affald og genbrug give blik for ressourcer, værdier og muligheder. Stedsbaseret pædagogik kan være indgang til forståelser af sammenhænge og forandringer af både bynær og mere uberørt natur og af samspillet mellem natur og økonomi. I alle tilfælde kan pædagoger trække deres viden om inkluderende pædagogik og om børns deltagelse ind i aktiviteterne. Bæredygtighed er et demokratisk anliggende, og i det pædagogiske arbejde med bæredygtighed bør børn også betragtes som deltagere og medskabere. Særligt væsentligt er det at skabe plads til børnenes udforskning, undringer, følelser og forstyrrelser af etablerede måder at tænke på, som kan åbne for nye bæredygtige praksisser. På den måde kan den pædagogisk praksis udvikles i en retning, pædagogen ikke nødvendigvis havde forestillet sig på forhånd i fælles læreprocesser mellem børn og voksne.

Det pædagogiske arbejde med bæredygtighed kan gribes an fra mange vinkler, men rummer altid dilemmaer og udfordringer. Det nødvendiggør, at pædagoger og pædagogstuderende på landets professionshøjskoler engagerer sig i fælles faglige refleksioner, fx over pædagogikkens rolle i en bæredygtig samfundsudvikling, over hvordan børns deltagelse balanceres i forhold til en overansvarliggørelse, hvordan glæde ved naturen styrkes på måder, hvor der også er plads til de svære og ambivalente følelser, og hvordan arbejdet med natur kan gøres socialt inkluderende. Der er ingen nemme svar, for bæredygtighedskrisen er kompleks og sammensat, og vores viden om problemernes konsekvenser og løsninger utilstrækkelig. Pædagogik for bæredygtighed må derfor være åben i kanten, og som undervisere og pædagoger må vi acceptere at være på gyngende grund.

FAKTA

Bæredygtighed er ikke indskrevet i dagtilbudsloven eller i de overordnede rammer for daginstitutionernes læreplaner sådan som fx demokrati er det, men i den styrkede pædagogiske læreplan for daginstitutioner (Børne- og Socialministeriet, 2018, s.45)  indgår begrebet i tilknytning til ét af seks læreplanstemaer, nemlig temaet ”Natur, udeliv og science”. Her fremgår det, at det pædagogiske læringsmiljø i daginstitutionen skal understøtte, ”at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling

‍