Skolerne er igen lukket ned. Meget tyder på, at mange – måske alle – skoler vil være lukket ned i perioder denne vinter. Uanset hvordan coronakrisen udvikler sig, vil skolelederne også fremover stå med den store udfordring, som det er at skabe den digitale forandring, som skal til for at drive virtuel skole. Ikke alene i undervisningsrummet, men også i skolens organisation.

Det skriver videreuddannelsesleder Søren Buhl Hornskov fra Ledelse, Organisation og Forvaltning ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole i denne udgave af Velfærdskronikken.

DEN DIGITALE SKOLE SKAL HAVE RETNING OG MENING

Hvor står skolerne nu, under den tredje corona-bølge? I sammenligning med den første nedlukning i foråret 2020 er skolerne langt bedre rustede i forhold til alt det praktiske. Medarbejdere og ledere ved mere om, hvordan de digitale platforme fungerer. De fleste har erfaring med at lede det virtuelle klasserum, finde digitale materialer – og alle de andre ting, der er vigtige for at undervise virtuelt. Det betyder vel, at alt er godt?

Ja, det er selvfølgelig godt – og også denne gang imponerende - at den virtuelle undervisning fungerer. Men de fleste skoler er stadig i gang med at sætte retning for den digitaliserede skole. Mange ledere er ved at finde ud af, hvordan de kan opbygge nye kompetencer til at udvikle endnu bedre undervisning med god trivsel – også i det liv, som elever og lærere lever på de digitale platforme. Det er emnet for bogen ’Ledelse af digital forandring’, som udkommer på forlaget Dafolo sidst i denne måned.

Dette arbejde fortsætter, og ledere på mange skoler kan med fordel arbejde mere den digitale skole som en blivende udfordring. Der er mange udfordringer, der skal løses, for at det ikke alene kan lade sig gøre at drive virtuel skole, men at elever og lærere oplever, at de kan gå ind af ud af den fysiske og den virtuelle skole og arbejde med de samme mål, metoder og værdier i begge rum.

Denne sammenhæng er én af de store udfordringer for de ledere, som har deltaget i undersøgelsen bag bogen ’Ledelse af digital forandring’. De taler om, at det er vigtigt at gøre det meningsfuldt at arbejde med teknologi og virtuel undervisning. Undersøgelsen peger på, at lederne har en afgørende rolle i at sikre kontinuitet i praksis, så elever og medarbejdere oplever, at deres dagligdag og udvikling fortsætter uden for store forandringer – virtuel undervisning eller ej. Det er vigtigt for medarbejderne, fordi denne kontinuitet hænger tæt sammen med oplevelsen af mening.

MENINGSSKABELSEN SKAL IND I HVERDAGEN

’Mening’ er en kæmpe udfordring i implementering af teknologi. Det kommer derfor ofte til at handle om abstrakte værdier eller om at finde sammen om en stor fortælling som det, vi laver. Men det kan være værdifuldt at tage udgangspunkt i det konkrete.

En leder i undersøgelsen er god til at flytte meningsskabelsen helt ind i hverdagen. For hende er det afgørende, at alle på skolen er kreative i forhold til at skabe digital forandring i hverdagen. Som hun siger, er det vigtigt at ”være kreativ og bruge det, man nu engang har. For der er meget, der kan lade sig gøre. Også hvis man kun har fire iPads til én klasse. Klassen kan inddeles i hold og tage billeder, som bliver vist. Man kan rigtig meget. For så er du jo også i gang med at skabe en digital hverdag.”

For hende og kollegerne begynder digital forandring med at bruge de digitale redskaber, de nu engang har. Lederen lægger vægt på, at det ikke må være teknologien, der kommer med løsningerne. Det er medarbejderne, som skal finde ud af, hvor og til hvad de kan bruge teknologien.

HAV MOD TIL AT FINDE DIN EGEN VEJ

Det kræver mod. Ikke bare hos lærerne, som skal kaste sig ud i nye forløb, hvor de alene og i fællesskab skal undersøge nye måder at undervise på, men også hos lederne. Undersøgelsen bag bogen viser, at digital forandring kræver, at lederne tør risikere noget. De skal have modet til at kaste sig ud i nye måder at drive skole på, som kan gøre lærere og elever klogere på, hvordan digital forandring kan blive meningsfuld, og hvordan den kan bringe skolen videre med dens pædagogiske målsætninger.

Det betyder, at skolerne skal finde deres egen vej. Lederne skal kende og tage hensyn til den situation, som skolen står i. De skal kende skolens ressourcer, dens uformelle netværk og de fællesskaber, som skolen kan bygge videre på for at dele og udvikle viden om teknologi. Den viden, der findes blandt medarbejdere.

Det kræver i mange tilfælde også, at lederne finder måder at udvikle deres egne kompetencer på. Bogen ’Ledelse af digital forandring’ er et bud på, hvordan ledere i skolen kan arbejde med at udvikle deres egen og medarbejdernes kompetencer til digital forandring. Læseren møder Camilla, som er en fiktiv leder, der er skruet sammen på baggrund af undersøgelsen bag bogen. Camilla kommer igennem bogen i en række situationer, som kan finde sted på mange skoler i Danmark. Mødet med Camilla giver anledning til at arbejde med en række spørgsmål, som kan bringe ledere videre på rejsen mod digital forandring, der virker – med eller uden corona.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debattér artiklen: