Da FGU’erne blev skabt, blev de samtidig afhængige af det lokale samspil med de kommunale ungeindsatser (KUI). Gennem samarbejde med ofte flere kommuner skal FGU tilbyde et helstøbt forløb, der omsætter unges uddannelsesplan i en forløbsplan, hvor læringsaktiviteter og vejledning understøtter målet for den enkelte elev. Dette har vist sig at være en kompleks opgave, idet organiseringen af KUI er forskellig fra kommune til kommune. Initiativet til et velfungerende samarbejde, hviler ofte på FGU-institutionerne. Derfor er det værd at investere i fælles kompetenceudvikling og samarbejde om at opbygge en læringsrejser for eleverne.

Unge, der ikke går den lige vej fra grundskole til ungdomsuddannelse, skal mødes af en sammenhængende ungeindsats i bopælskommunen. Det skal nemlig være overskueligt for unge og forældre at navigere mellem kommunens systemer, når det handler om at forberede sig på at komme i uddannelse og job. Det var ambitionen, da Folketinget med aftalen ”Bedre veje til uddannelse og job” besluttede at tildele kommunerne det fulde ansvar for, at unge under 25 år kommer i uddannelse eller beskæftigelse.

FGU-institutionerne og den kommunale ungeindsats deler som en del af samme aftale skæbne og er indbyrdes afhængige, når det handler om at nå målet.  Det er gennem den kommunale ungeindsats, at unge målgruppevurderes til FGU, det er her deres uddannelsesplan udfærdiges og det er ikke mindst herfra betalingen til uddannelsesforløbet på FGU skal komme. Søren Elnebo Lau, der er direktør på FGU-Skolen Øst, har erkendt, at initiativet til et velfungerende samarbejde i høj grad ligger hos den enkelte FGU-institution:

Vi samarbejder med fem KUI’er og ingen af dem er organiseret ens. Det gør opgaven meget kompleks. Derfor kræver det meget af os på FGU, hvis samarbejdet skal systematiseres og trække på samme mål og procedurer.”

FÆLLES KOMPETENCEUDVIKLING

Direktøren, som selv har en fortid i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), valgte i 2021 at styrke samarbejdet ved at iværksætte et fælles uddannelsesforløb på tværs af KUI-vejledere og FGU-vejledere. Det skete ved gennem Københavns Professionshøjskole at rekvirere modulet ”Koordinerende kontaktperson for unge i tværgående sammenhænge” på 10 ECTS. Modulet er en del af diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning. Det blev tonet til at understøtte den lokale samarbejdsopgave mellem FGU og KUI.  Styrkelse af et fælles fagsprog og en fælles tilgang i vejledningen samt organiseringen af vejledningsopgaverne på tværs var omdrejningspunkt for forløbet. Da modulet er formelt akkrediteret og på diplomniveau kunne KUI-vejlederne samtidig søge den kommunale kompetencefond om støtte til finansieringen.  Søren Elnebo Lau er tilfreds med den værdi, som forløbet har skabt:

Forløbet var værdifuldt på flere måder. For det første styrkede det relationerne vejleder til vejleder og leder til leder. For det andet gav det et fagligt løft til nogle af de FGU-vejledere, som ikke i forvejen har en vejlederuddannelse i ryggen. For det tredje fik vi opbygget et fælles sprog for at tale om elever og mål.

Lektor Iben Lykkebo underviste på forløbet og oplevede hvordan forløbet synliggjorde, at vejledere har behov for at få viden og redskaber, der ruster dem til at indgå i tværfaglige sammenhænge.  Dette gjaldt både uddannede og ikke-uddannede vejledere:

”Konstruktionen omkring KUI og FGU inviterer til øget tværfagligt samarbejde, og her gav nogle vejledere udtryk for nogle gange at kunne føle sig klemt. Det er selvfølgelig afgørende for, at samarbejdet kan lykkes, at den enkelte vejleder føler sig klædt på til at træde ind i de forskellige samarbejdskonstellationer.”

Samme billede tegnes op af de medarbejdere, som gennemførte forløbet. Athena Tegner og Kirsten Frederiksen er begge ansat som vejledere på FGU-Skolen Øst. De fremhæver, at det har styrket både deres relationskompetence og det tværprofessionelle arbejde at gennemføre modulet sammen med KUI-vejlederne.

TILLIDSFULDE RELATIONER

De holder samtidig fast i, at erfaringerne forpligter både medarbejdere og ledelse på at prioritere den fælles udvikling og samskabelse videre frem.  Athena Tegner fortæller, at forløbet både gav et teoretisk fundament og nogle konkrete metoder til udvikling af vejledningsindsatsen for unge før og under FGU:

Vi har professionaliseret vores arbejde gennem konkrete værktøjer, som nu er integreret på tværs. Vi har simpelthen fået både viden og metoder, som har kunnet bruges med det samme. Det betyder, at vi har fælles udgangspunkt for at arbejde med mål og evaluering undervejs i elevernes forløb.

Ifølge Iben Lykkebo er et vellykket vejledningsfagligt samarbejde dog bygget på mere end vejledningsfaglighed alene. Det er først når vejledningsfagligheden sættes i spil i tillidsfulde relationer, at resultaterne kommer. Lektoren fortæller:

”Helt grundlæggende skal der være tillid og relationer mellem vejlederne på kryds og tværs af KUI og FGU. At være på kursus sammen – og for nogles vedkommende gå til eksamen sammen – om en fælles vejledningscase, giver vejlederne en dyb indsigt i hinandens kompetencer og opgavernes overlap. Det underbygger tilliden og kendskabet at løse konkrete opgaver sammen – fx at være sammen om at arbejde med forløbs- og uddannelsesplanen. Hvordan formulerer man gode mål, som eleven kan handle efter? Hvordan har vi hver især formuleret mål hidtil?   Det er et fundament, som naturligvis skal vedligeholdes og udbygges mere, men det er et godt første afsæt.”

DEN PROFESSIONELLE VEJLEDER

Kirsten Frederiksen lægger især vægt på, at de på tværs har erhvervet et teoretisk fundament, der også gør, at hun som vejleder kan stille krav til ledelsen og bidrage til at sætte retning for vejledningsindsatsen:

Det har givet mig arbejdsglæde, at vi vejledere nu har jo fået et teoretisk fundament for at kæfte op om, hvad der er det rigtige at gøre. For nu ved vi, hvad der skal til for at arbejde relationskompetent med eleverne. Det forfølger vi. Førhen arbejdede vi fx meget individuelt med eleverne, men med udgangspunkt i både viden om relationer og kollektiv vejledning har vi ændret vores praksis. Det gavner hele organisationen.

Begge vejledere lægger vægt på, at de med forløbet er blevet opmærksomme på, hvor vigtig det er, at der lyttes til den professionelles viden og erfaringer i den videre udvikling af FGU. For der er stadig meget at tage fat på, og det kræver, at den øverste ledelse har stærk opmærksomhed på, at alle i FGU og KUI skal arbejde på grundlag af et fælles teoretisk og praktisk fundament.

SAMSKABELSE ER VEJEN FREM

Søren Elnebo Lau er enig med medarbejderne og desuden opmærksom på, at de næste skridt er, at FGU-Skolen Øst med øverste ledelse som initiativtager kaster sig ind i arbejdet med at styrke samarbejdet endnu mere:

Det er helt rigtigt, at arbejdet så langt fra er slut. Vi har netop gennemført en 360 graders undersøgelse af vores institution, og interview med vores KUI-ledere viser, at vi er nået langt i forhold til gode og fleksible samarbejdsrelationer mellem de lokale vejledere og de lokale ledere. Men de savner at institutionen FGU-Skolen Øst er tydeligere til stede i forhold til at sikre fælles arbejdsgange.”

Derfor har FGU-Skolen Øst nu iværksat et samskabelsesforløb med de fem KUI’er baseret på seks workshops. Her er første mål at etablere en fælles arbejdsgang, hvor FGU-vejlederen altid er med til at formulere uddannelsesplanen. På den måde vil de sikre, at planen ikke er formuleret helt væk fra den virkelighed, eleverne møder i FGU.  For FGU-direktøren er hver enkelt ung et fælles ansvar, og derfor er de rigtige veje noget FGU, KUI og de unge må finde sammen.

No items found.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere. Vi udsender som udgangspunkt én kronik hver onsdag i lige uger.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debatér artiklen: