Docent Benjamin Olivares Bøgeskov fra sygeplejerskeuddannelsen og lektor Gry Segoli fra Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole har netop udarbejdet og udsendt en rapport om faste teams i ældreplejen. Den er baseret på interviews med ledere og konsulenter fra seks af de otte kommuner i Region Hovedstaden, som i efteråret 2021 fik tilskud fra Social- og Boligstyrelsen til at afprøve faste, selvstyrende og tværfaglige. I denne udgave af Velfærdskronikken ridser forfatterne rapportens hovedpointer op.
IMPLEMENTERING AF FASTE TEAMS: HVORFOR OG HVORDAN?
I efteråret 2021 fik otte kommuner i Region Hovedstaden tilskud fra puljen til faste teams i hjemmeplejen til at udvikle og afprøve nye veje til at sikre mere kontinuitet i ældreplejen. De otte udviklingsprojekter skulle give kommunerne deres første erfaringer med faste, selvstyrende og tværfaglige teams og implementeringen af disse.
På Københavns Professionshøjskole har vi udarbejdet og netop udsendt en rapport baseret på interviews med ledere og konsulenter fra seks af de otte kommuner for at opnå en forståelse af, hvilke problemer kommunerne ser, at en ny organisering af ældreplejen vil løse, samt hvilke udviklingsmuligheder de får øje på i processen.
I rapporten undersøger vi, hvilke overvejelser kommunerne har om, hvordan implementering af en form for faste, selvstyrende eller tværfaglige teams kan medvirke til en forbedring af deres praksis. Vi ønsker at give adgang til stemmer og tanker fra dem, der har med et komplekst problem at gøre, som ikke har nogen nem løsning. Dette kan vise sig at være mere nyttigt end hurtige resuméer og anbefalinger.
Formålet med rapporten er at give inspiration til ledere og ansatte i ældreplejen. Vi håber, at læserne kan finde svar på, om de deler de samme udfordringer og overvejelser som andre kommuner. I hvor høj grad de deler den samme tvivl om faste teams som en plausibel løsning. Og i hvor høj grad de deler håbet om, at nogle konkrete initiativer kan løse nogle af deres udfordringer.
TRE HOVEDTEMAER I RESULTATERNE
I vores interviews stillede vi tre spørgsmål:
- Hvorfor indføre faste teams?
- Hvad skal faste teams forbedre?
- Hvordan opnår man de ønskede forbedringer?
I rapporten peger vi på, at der er tre hovedtemaer i resultaterne.
Det første tema handler om, at respondenterne var delte. Ikke alle mente, at fordelene ved faste, selvstyrende teams vil opveje ulemperne. For dem, der ikke havde tiltro til de forskellige fordele ved faste teams, føltes det som en pålagt opgave at gennemføre projekterne. Derfor var svaret på spørgsmålet delt i to hovedgrupper: (i) Faste teams bør implementeres, da de bidrager til en løsning på konkrete udfordringer i organisationen på trods af eventuelle vanskeligheder – og (ii) faste teams skal gennemføres som følge af en pålagt politisk dagsorden, da de skaber flere vanskeligheder end fordele.
Vi kunne identificere følgende:
§ Der er ikke noget nyt i begrebet faste teams.
§ Det kan gå ud over kvaliteten og den økonomiske styring, der sikres via BUM-modellen.
§ Mere ansvar lægges over på de lavest uddannede.
§ Mange medarbejdere foretrækker en forudsigelig og stabil arbejdsdag frem for den fleksibilitet og ansvarlighed som faste teams kræver.
§ Det er et top-down initiativ.
§ Det adresserer ikke de grundlæggende problemer fx centraliseret forvaltning og eksisterende lovkrav.
§ Idealet er godt, men kan skabe konflikter.
§ Modellen er ikke forenelig med den danske velfærdsmodel.
§ Puljen leverer en masse arbejde til private konsulentfirmaer.
Den anden gruppe af temaer er de emner, der kan betragtes som svar på spørgsmålet "Hvad skal faste teams forbedre?". Her pegede både ledere og konsulenter på flere forskellige udfordringer:
§ Hvordan tilpasser man hjælpen til borgerens behov og ønsker?
§ Fragmenteret indsats uden sammenhæng.
§ For mange vikarer – manglende kontinuitet.
§ Minuttyranni skaber fragmentering.
§ Mangel på fleksibilitet.
§ Belastende dokumentation.
§ Medarbejdernes faglighed – inddragelse, initiativ og ansvar.
§ Rekrutteringsproblemer – sygefravær og medarbejdernes trivsel.
§ Kvalitet fremfor besparelser.
Den tredje gruppe af temaer besvarer spørgsmålet "Hvordan opnår man de ønskede forbedringer?" Her fandt vi følgende emner, der beskriver forestillinger vedrørende indførelsen af faste teams:
- Hvordan opnår man de ønskede forbedringer?
- Et eksperiment med individuelle fortolkninger af begrebet faste teams.
- Små tværfaglige teams i tæt kontakt med borger.
- Forbedring af kommunikation.
- Ny styringsmodel – mere frihed men ingen selvledelse.
- Ingen selvledelse, men en form for selvstyring[1].
- Kompetenceudvikling og kulturforandring.
- Inddragelse af civilsamfund.
RAPPORTENS VIGTIGSTE POINTER
Samlet set kan vi trække disse fire vigtige pointer ud af rapporten:
- De adspurgte kommuner har forskellige holdninger til, hvorfor og hvordan faste teams skal indføres. Nogle ser faste teams som et muligt svar på aktuelle udfordringer, mens andre ser det som en pålagt politisk agenda. Alle respondenter udtaler forbehold og bekymringer om faste teams.
- Respondenterne peger på mange aktuelle udfordringer i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, som projekterne skal adressere. Problemstillingerne er kendetegnede ved, at de er sammenkoblede, hvor det ikke er muligt at skelne mellem årsag og virkning eller sammenfald.
- Kommunerne anser ikke faste teams som en standardiseret og veldefineret metode, men som et fleksibelt koncept, der kan tilpasses og justeres alt efter den enkelte kommunes forhold og forandringsambitioner. De anvender få elementer fra Buurtzorg-modellen, som fortolkes ind i en lokal kontekst.
- Projekternes organisatoriske ændringer er begrænsede. Til gengæld er der store ambitioner om at opnå kulturelle forandringer ved hjælp af udvikling af roller og kompetencer.
Find hele rapporten her.
Velfærdskronikken
Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.
Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.
