Den 27. februar blev det første tilfælde af Covid-19 i Danmark registreret, og den spredte sig hastigt. Så hastigt, at regeringen med opbakning fra resten af Folketinget indførte en række omfattende begrænsninger i befolkningens daglige aktiviteter og interaktion.
Coronavirussen har allerede haft mange konsekvenser nationalt og internationalt og viser tydeligt, at vi lever i et globaliseret samfund. Det fordrer helt særlige kompetencer til risikohåndtering og krisestyring at skabe de nødvendige betingelser til forebyggelse, beredskab, sikkerhed, sikring og meget mere, når et samfund skal forsøge at inddæmme eller kontrollere en pandemi.
I denne episode fra podcasten Velfærdsprofeten taler værterne Lotte Andersen og Maja Haack derfor med lektor Lene Sandberg og adjunkt Liban Normann Holm fra katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, for at blive klogere på, hvordan Danmark er rustet til at håndtere en krise som den nuværende.
Fakta:
Ifølge Beredskabsstyrelsen er krisestyringssystemet i Danmark opbygget som en generel og fleksibel kapacitet. Det betyder, at krisestyringssystemet kan anvendes ved alle former for større ulykker og katastrofer eller ved større planlagte begivenheder.
Det nationale krisestyringssystem bidrager også til, at samfundets samlede ressourcer bliver inddraget og anvendt hurtigt og effektivt under en krise. Det overordnede mål er, at konsekvenserne af større ulykker og katastrofer begrænses mest muligt, så samfundet efter kort tid kan vende tilbage til en normalsituation.
Enhver statslig myndighed kan få en rolle i krisestyringen, men det er de konkrete omstændigheder, der afgør, hvilke specifikke myndigheder, der inddrages.
Krisestyringssystemet i Danmark er baseret på, at både statslige myndigheder, regioner og kommuner har forberedt sig og er fortrolige med deres roller og ansvar.
Myndighederne skal således planlægge for at kunne:
- 1. varetage krisestyringen inden for eget ansvarsområde
- 2. bistå andre myndigheder under større ulykker og katastrofer, der involverer flere sektorer
- 3. indgå i tværgående krisestyringsfora.
Velfærdskronikken
Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.
Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.
