Ledere i skolerne blev kastet ud på det dybe vand, da coronakrisen rullede ind over Danmark. Fra den ene dag til den anden skulle skolerne lægge aktiviteter om fra de velkendte fysiske rum til nye, digitale mødesteder og platforme.

Sarah Grams Davy (ph.d. og adjunkt) og Søren Hornskov (ph.d. og videreuddannelsesleder) fra videreuddannelsesområdet Ledelse og Forvaltning på Københavns Professionshøjskole var allerede før krisen i gang med et forskningsprojekt, som skulle skabe viden om ledelse af digital forandring. Projektet udviklede en model for god ledelse af digital forandring, som beskriver ledelsesopgaven i tre hovedtemaer: (1) At sætte retning for digital forandring, (2) at udvikle mennesker og kompetencer og (3) at få organisationens strukturer, teknologi og regler til at støtte op under digital udvikling.

”God ledelse er helhedsorienteret og tænker i alle tre temaer på en gang,” siger Søren Hornskov.

Sarah Grams Davy indskyder: ”Krisen var en oplagt lejlighed til at undersøge, hvad ledere gør, når organisationerne pludselig bliver tvunget til at udvikle ny digital forandring på meget kort tid. Var det teknologien, kulturen eller noget helt tredje, som var den største udfordring? Hvad gjorde lederne i de hektiske uger under krisen for at håndtere deres største udfordringer? Og hvad kan ledere lære af alt det, der blev sat i værk til gavn for praksis også efter krisen?

Forskerne lavede derfor en spørgeskemaundersøgelse, som skulle kortlægge de største udfordringer og skabe overblik over, hvad ledere gør for at håndtere dem.

Undersøgelsen, som blev gennemført i april og maj med deltagelse af 146 ledere fra 28 kommuner, spørger ind til de tre hovedtemaer for god ledelse, og denne artikel giver en første dyk ned i resultaterne. Alle anonymiserede citater i artiklen stammer fra deltagernes skriftlige svar på undersøgelsens åbne spørgsmål.

”For et halvt år siden ville jeg nok bare have følt, at det var meget sjovt med de muligheder Teams, Zoom, Skype og Google Meet havde, men med coronakrisen blev det pludselig en nødvendighed.” - souschef

GADGETS ELLER KOMMUNIKATION

Forskningen i digitalisering af skolen har igennem en årrække interesseret sig for ledelsens rolle og betydning for udnyttelsen af ny teknologi i skolen. Et af de store temaer har handlet om, hvordan ledelse skal prioritere at løse tekniske problemer forbundet med digitalisering – fx infrastruktur som wi-fi, indkøb af teknologi og selv blive rollemodel for brug af teknologi – eller om ledelse mest handler om at skabe forudsætninger for at vælge og bruge teknologi i skolen gennem bedre organisering og faglighed.  I nogle skoler har man især været udfordret af elevernes adgang til hardware og software for at sikre, at alle kan deltage i fjernundervisningen.

”Der skulle have været rullet en digital løsning ud på elevernes devices, sådan at vi var klar med en nem digital adgang mellem lærere og elever og eleverne imellem.” - afdelingsleder

Undersøgelsens første analyser viser, at ledere har været udfordret på at bruge virtuelle platforme til møder og undervisning og på at sikre alle adgang til PC’er med videre, men at det er kommunikationsopgaverne, der har fyldt mest. Således siger mere end 80 procent, at arbejdet med at læse, sortere, besvare og videresende mails fylder meget eller noget arbejdstid, mens mere end 90 procent svarer, at kommunikation med medarbejdere om at afstemme forventninger under de nye rammer fylder meget eller noget arbejdstid. Det er dermed de to største udfordringer for lederne i undersøgelsen.

”Opgaver knyttet til teknologien fylder mindre for lederne. Således er opgaver forbundet med funktion og tilgængelighed af teknisk udstyr og med at sørge for tilgængelighed og anvendelse af digitale platforme ikke meget tidskrævende for lederne. De kræver kun ’lidt’ arbejdstid for den største gruppe ledere. Pålideligt IT-udstyr har været en afgørende forudsætning for at kunne udføre fjernundervisningen under krisen. Disse svar antyder, at lederne enten havde mulighed for at uddelegere hardware-relaterede opgaver, eller at et flertal af de skoler, der er repræsenteret i undersøgelsen, allerede i forvejen havde styr på det tekniske udstyr hos både elever og deres ansatte,” siger Sarah Grams Davy.

Søren Hornskov indskyder: ”Det er dog samtidig et markant resultat, at en tredjedel af lederne ønsker sig, at skolen havde været bedre forberedt på omstillingen til de digitale teknologier og især i forhold til software. Mange skoler ville have været stillet bedre i krisen, hvis de på forhånd havde valgt og afprøvet, hvilke redskaber de ville bruge til virtuelle møder (fx Zoom, Google, Teams med videre), og hvis medarbejdere og lederne selv havde fået mulighed for afprøvning og afstemning eller bare et kort kursus. Men som lederen i citatet ovenfor siger, så blev det først alvor med de virtuelle møderum, da krisen ramte.”

MOTIVATION OG MANGFOLDIGHED

Forskningen i ledelse af digital forandring har interesseret sig for medarbejderes digitale kompetencer og motivation for at arbejde med digitale teknologier længe før coronakrisen (1: Petterson, 2018). Det har præget skolen ligesom mange andre typer organisationer, at der typisk er store forskelle mellem medarbejdernes engagement, motivation og muligheder for at bruge digitale teknologier. I mange skoler har der i en længere tid været nogle lærere, som så vidt muligt har afvist at inddrage digital teknologi i deres arbejde.

”Dette fremgår også af besvarelserne, hvor nogle ledere fortæller, at det har været en udfordring at få alle med på at bruge digitale teknologier. Det handler om, at medarbejdere ikke var vant til at bruge fx software til digitale møder. Desuden mener en mindre gruppe, at teknologien invaderer det private rum og den analoge kommunikation, og at de derfor af principielle årsager prøver at undgå at bruge digitale platforme. Fjernundervisningen under coronakrisen har nu gjort det til et vilkår at begå sig i det virtuelle rum. Det har i mange skoler bidraget til at få mange flere lærere med,” siger Sarah Grams Davy.

KEND DIN SKOLE HELT UD I KROGENE

Ledelse af digital forandring er krise eller ej en så massiv udfordring for skolerne, at det er nødvendigt at bruge alle ressourcerne optimalt. Det handler ikke kun om penge – som der næsten altid er for få af – men på at trække på al den viden, der findes blandt medarbejdere og i nogle tilfælde også hos eleverne. Derfor kredser en del forskning på området om betydningen af videndeling (2: Håkansson Lindqvist, 2019) og læringsfællesskaber (3: Nolin, 2014), hvor lærere, pædagoger og ledere kan lære af hinanden.

”Det er et interessant fund i undersøgelsen, at flere ledere peger på at krisen har gjort dem bevidste om, at de med fordel kunne vide mere om deres egen organisations ressourcer i forhold til at skabe digital forandring. Hvem ved noget om platforme for virtuelle møder? Hvor er der omvendt størst behov for ny viden og for at motivere til at kaste sig ud i at bruge nye, digitale redskaber? Det kan tyde på at ledere i danske skoler har brug for bedre overblik over digitale kompetencer i egen organisation. Denne viden spiller også sammen med et andet behov, som blev særlig tydeligt under krisen: afstemning og koordination af form og indhold af fjernundervisningen – altså en opgave, hvor den kollegiale kommunikation, videndeling og fælles planlægning er blevet sat på prøve,” siger Søren Hornskov.

KOMMUNIKATION UDEN KROP

Det bliver tilsyneladende vanskeligere at skaffe ny viden, når arbejdet foregår hjemmefra og på distancen. En del ledere i undersøgelsen peger på, at krisen har været en udfordring, fordi den har forhindret dem i at komme tæt på medarbejderne. Krisen har tvunget dem til at kommunikere ’uden krop’ og ’fra kontoret i stedet for tæt på’, som flere siger. De peger på, at virtuelle møder og anden digital kommunikation tager en vigtig dimension af livet i skolen fra organisationen, nemlig den levede og tætte kontakt mellem professionelle.

”Når man er vant til at arbejde med mennesker, så vejrer man stemninger og kropssprog lige så meget som selve ordene. Det blev svært og man skulle være meget konkret i sin kommunikation.” – pædagogisk leder


NÆSTE SKRIDT

Analyser af undersøgelsen kan bruges som afsæt for at formulere spørgsmål og hypoteser, som forskerne vil undersøge nærmere blandt andet gennem interviews med udvalgte ledere.

Sarah Grams Davy forklarer: ”For det første er der tegn på, at den pludselige uundgåelige indsats af digitale teknologier har skubbet nogle skoler et godt stykke længere i forhold til deres digitale forandringsproces. Det gælder måske især skoler, som før krisen oplevede mangler på både teknisk udstyr og brug af digitale platforme. For det andet ser det ud til, at foråret 2020 har fremhævet den meget vigtige pointe, at det kun lykkes at etablere og vedligeholde bæredygtige digitaliserede arbejds- og læreprocesser i hverdagen, når skolens forandring gribes an som en opgave, der vedrører hele organisationen i alle dens led og flader. Kortvarige indsatser, der er begrænset på nogle få områder i skolen såsom indkøb af teknologi eller videreuddannelse af medarbejdere, kan ifølge vores forskning ikke skabe en bæredygtig praksis (4: Hornskov og Davy, 2020). Det er derfor interessant at undersøge, hvorvidt krisen har påvirket skoleledelsens syn på digital forandring som et anliggende for hele skolen? For det tredje bliver vi som forskere inspireret af, at lederne fortæller, at de har fået øje på, hvor omstillingsparate, kreative og enormt dygtige deres medarbejdere er. Mange ledere ser frem til at bygge videre på de positive oplevelser og kompetenceløft, som de kan se hos medarbejderne. Vi er nysgerrige på at følge med i, hvad det betyder for ledelse af digital forandring i skolen fremover.”

Lærerne gik fra 0-100 på et øjeblik. De har klaret det mega godt.” - pædagogisk leder

UNDERSØGELSEN FØLGES OP MED ET WEBINAR

Hvis du vil vide mere om undersøgelsens resultater og måske endda bidrage til en debat om perspektiverne, så kan du deltage i webinaret Ledelse af digital forandring torsdag 10. september kl. 14:30-15:30 på den digitale platform Zoom. Her vil Sarah Grams Davy og Søren Hornskov fortælle om baggrunden for deres undersøgelse og diskutere udvalgte resultater med praktikere fra skoleområdet.

Webinaret tilrettelægges af KP Alumne i samarbejde med Ledelse og Forvaltning ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig herunder.

LITTERATURHENVISNINGER

1: Pettersson, F. (2018). Digitally Competent School Organizations: Developing Supportive Organizational Infrastructures. International Journal of Media, Technology & Lifelong Learning, 14(2), 132–143.

2: Håkansson Lindqvist, M. (2019). School leaders’ practices for innovative use of digital technologies in schools. British Journal of Educational Technology, 50(3), 1226–1240.

3: Nolin, A. P. (2014). Framing Innovation: Do Professional Learning Communities Influence Acceptance of Large-Scale Technology Initiatives? In ProQuest LLC.

4: Hornskov, S; Davy, L. G. (2020). Kortlægning af forskning i ledelse af digital forandring. København. UC Viden.

Ledelse af digital forandring

En ny forskningsundersøgelse fra Københavns Professionshøjskole viser, at krisen har hjulpet os i gang med at bruge de digitale redskaber.

September 10, 2020
Online via Zoom
Gratis
Del og debatér artiklen: