Arbejdstilsynet har for første gang samlet de vigtigste regler om psykisk arbejdsmiljø i én bekendtgørelse. Formålet er at tydeliggøre gældende regler for arbejdsgivere og medarbejdere, så det fremover vil være lettere at igangsætte et systematisk arbejde med at forebygge problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

Hidtil har de formelle systemer til behandling af arbejdsmiljø været langt bedre til at opfange og anerkende ulykker og andre pludselige hændelser med synlige effekter som brækkede arme eller ben – end usynlige sår og langsomt slid på selvet opstået over mange år i et psykisk arbejdsmiljø, der ikke har været bæredygtigt.

Derfor har den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø – der sætter ord på og retliggør, hvad der forstås ved psykisk arbejdsmiljø, og hvad en arbejdsgiver skal sikre for at sørge for, at også det psykiske arbejdsmiljø er i orden, så medarbejderne ikke bliver syge af at gå på arbejde – været længe ventet af både arbejdsgivere og arbejdstagere.

Bekendtgørelsen udpeger tre dimensioner med særlig betydning for det psykiske arbejdsmiljø: (1) stor arbejdsmængde og tidspres; (2) uklare og modstridende krav i arbejdet; og (3) høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. Disse tre dimensioner kan mange velfærdsprofessionelle nok genkende, da de ofte er kendetegnende for velfærdsprofessionernes praksis.

Denne episode af Velfærdsprofeten handler netop om, hvad den ny bekendtgørelse betyder for praksis – og vi skal blive klogere på, hvad lovændringerne indebærer, hvad de vigtigste ændringer er, og ikke mindst hvad man som leder kan gøre for at skabe et godt og sundt psykisk arbejdsmiljø.

Derfor har velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Maha Haack inviteret lektor Mette Langelund Klit til at fortælle om hovedpunkterne – og docent Nana Katrine Vaaben til at udfolde betydningen for praksis. Mette og Nana kommer fra Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. Lyt med her.

No items found.
Del og debatér artiklen: