Hvert år dimitterer tusindvis af nye lærere. Desværre forlader alt for mange hurtigt faget. Ifølge Fagbladet Folkeskolen siger fire ud af ti nyuddannede lærere således farvel og tak til folkeskolen inden for fem år.

Det er selvsagt et alvorligt problem for det danske samfund, at – ikke alene de nyuddannede men også mange af de mere erfarne lærere – vælger at forlade faget. Hvis udviklingen fortsætter, kommer de danske folkeskoler til at mangle 13.000 uddannede lærere i 2030, viser en analyse fra Damvad Analytics.

Der er derfor god grund til at undersøge, hvilke forhold, der har betydning for, om lærerne vælger at blive i lærergerningen eller forlade den.

Og det er netop temaet i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret to eksperter fra Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole i studiet: Docent Anja Svejgaard Pors og lektor Kristian Gylling Olesen.

Anja og Kristian har sammen med deres kollega docent Nana Vaaben besøgt en række folkeskoler for at blive klogere på, hvilke overvejelser lærere gør sig – samt hvilke former for ledelse, det kalder det på.

I undersøgelsen – der er støttet af LB Fonden – har forskerne identificeret tre typer af overvejelser, der beskriver forhold, som har betydning for lærernes lyst til at blive i faget:

  1. 1. Den akutte og kortsigtede, som handler om magtesløshed og flugt.
  2. 2. Det mellemlange sigte, der handler om effektivisering og udmattelse.
  3. 3. Det lange sigte, som handler om livsovervejelser, karriere og faglige fristelser.

Desuden peger undersøgelsen på særligt én væsentlig faktor, som går på tværs. Den handler om betydningen af at være del af et fællesskab og behovet for, at skoleledelse udøves som et værtskab.

Lyt til episoden her.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.

→

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debattér artiklen: