Voldtægt hører til blandt de mest alvorlige forbrydelser, som politiet behandler. Dertil kommer, at voldtægt også er blandt de mere komplekse sager at håndtere for retssystemet. Det skyldes, at sagerne ofte er præget af modstridende forklaringer, at der sjældent er informationer af bevismæssig værdi, ligesom de involverede parter ofte kender hinanden i forvejen. Hvis sagerne så tilmed er præget af stereotype forestillinger (såkaldte voldtægtsmyter) om, hvad en rigtig voldtægt er, hvem et rigtigt offer er, og hvordan ofret bør reagere som følge af en voldtægt, så bliver det udfordrende for retssystemet. Ovenstående vil med stor sandsynlighed også påvirke hvilken efterforskning, som politiet vælger at iværksætte, hvordan efterforskningen gennemføres, samt den løbende og endelige bevisvurdering af sagens omstændigheder.
Danmark har længe haft store udfordringer med at håndtere voldtægt. Det ses blandt andet af det store mørketal for antal voldtægter per år, i undersøgelser af voldtægtsofres tilfredshed med systemets behandling af deres sag, og ikke mindst den relativt lille domfældelsesrate. I forbindelse med udgivelse af antologien Voldtægtssagen – retssystemets akilleshæl (Djøf Forlag, 2021) holder Tine Søberg, Lotte Kragh og Thomas Skou Roer tre oplæg om politiets efterforskning af voldtægtssager. Det foregår mandag 10. maj kl. 14-16 online på Zoom. Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig her.
Oplæggenes fokus er på betydningen af voldtægtsmyter – og hvordan opfattelser af voldtægt i samfundet generelt og blandt politiets efterforskere kan påvirke behandlingen af sagen. Herudover er der fokus på politiets afhøring af den forurettede – herunder hvordan politiets efterforskere får den bedst mulige forklaring fra en potentielt traumatiseret person, og hvordan man kan vurdere pålideligheden og troværdigheden af den afgivne forklaring. Til sidst er der et fokus på hvilke faldgruber, der kan være på spil, når politiet planlægger deres efterforskning. Det diskuteres ydermere, hvordan og med hvilke redskaber politiet kan minimere risikoen for, at efterforskningen vil lide overlast på grund af en eventuel voldtægtsmyte eller andre former for forforståelse.
OM OPLÆGSHOLDERNE
Lotte Kragh er psykolog ved katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Lotte har i mange år undervist på Rigspolitiets afhøringsuddannelser, og hun er tidligere uddannelsesansvarlig for politiets videoafhøreruddannelse og uddannelse af politiefterforskere til arbejdet med overgrebssager.
Tine Søberg er cand.mag. i psykologi og specialkonsulent i Rigspolitiet. Tine underviser på flere af Rigspolitiets efter- og videreuddannelser – blandt andet i kriminologi og viktimologi. Hun har tidligere været ansat på Politiskolen, hvor hun underviste kommende politibetjente i håndteringen af seksualsager og afhøring. Tine er desuden ekstern lektor i retspsykologi på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Tine er sammen med Trine Baumbach (Københavns Universitet) og Linda Kjær Minke (Syddansk Universitet) bogens redaktør.
Thomas Skou Roer er politiuddannet og ansat som adjunkt ved katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Thomas har en mastergrad i retspsykologi og efterforskning fra University of Liverpool og har tidligere arbejdet som efterforsker i dansk politi. Thomas har arbejdet både teoretisk og praktisk med efterforskning i 20 år ud fra et anvendelsesperspektiv, et forskningsperspektiv, og med et blik for videreudvikling af politiets metoder til efterforskning. Fagligt beskæftiger Thomas sig med kritisk tækning, beslutningspsykologi samt vidne- og retspsykologi. Han er desuden ekstern lektor i retspsykologi ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.
Velfærdskronikken
Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.
Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.
