FN's Børnekonvention fastslår, at børn altid skal inddrages og høres i overensstemmelse med deres alder og modenhed, når der træffes beslutninger, som har betydning for dem. Det officielle navn er Konventionen om Barnets Rettigheder. Den er et internationalt sæt af regler, som skal sikre, at børn overalt i verden har samme rettigheder.

Danmark tiltrådte FN´s børnekonventionen i 1991. Det betyder, at danske myndigheder har været forpligtet af Børnekonventionens regler i mere end 30 år. Reglerne er beskrevet i 54 paragraffer, som kaldes artikler. Den vigtigste i forhold til dagens tema er artikel 12, del 1 – som lyder:

”Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.”

Alle børn har altså ret til at blive hørt og inddraget i forhold, der vedrører dem, men den rettighed er særlig vigtig for børn, der modtager hjælp fra offentlige myndigheder. Det fremgår af artikel 12, del 2:

”Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet.”

Konventionens bestemmelser er indarbejdet i den danske lovgivning. I Serviceloven står der således: ”at barnet skal hjælpes til at udforme sine egne synspunkter og at disse skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed,” – og ”at der skal finde en børnesamtale sted med barnet eller den unge, inden der træffes en afgørelse.”

Alligevel viser en undersøgelse fra VIVE om børn og unges inddragelse i myndighedssagsbehandling, at halvdelen af de unge oplever, at de hverken har indflydelse på, hvad der skal tales om på møder, eller hvad kommunen beslutter.

Men hvad tænker børn og unge tænker egentlig om god inddragelse i sagsbehandlingen?

Det har Ankestyrelsen faktisk undersøgt, og fra et børneperspektiv handler god inddragelse om: at blive spurgt; at blive hørt; at blive set; og at blive orienteret. Det allervigtigste for børn og unge handler dog om oplevelsen af, at sagsbehandleren er oprigtig interesseret i dem og deres liv.

Hvordan denne oplevelse kan udfoldes og understøttes, taler værterne Lotte Andersen og Maja Haack med lektor og ph.d. Ann-Karina Henriksen fra Københavns Professionshøjskole samt socialrådgiver Camilla Pedersen fra Københavns Kommune om i denne episode af Velfærdsprofeten.

Lyt med her.

No items found.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere. Vi udsender som udgangspunkt én kronik hver onsdag i lige uger.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debattér artiklen: