Digitale hjælpemidler er blevet til en fast del af hverdagen i velfærdsstatens institutioner – og måske endda uundværlige. Vi har fået digitale redskaber, software og arbejdsgange, og organisationerne udvikler sig fra fysiske rum til også at være virtuelle gestalter for opgaveløsning.

Før corona kom udviklingen krybende – men så kom der fart på, og siden har udviklingen tordnet frem. Da de danske folkeskoleelever blev hjemsendt i marts 2020, stillede den øjeblikkelige omstilling krav om en hidtil uset hastig digital kompetenceudvikling af både ledelse, medarbejdere, elever og deres forældre.

Denne episode af Velfærdsprofeten handler om folkeskolens erfaringer med at omstille sig fra fælles fysiske læringsfællesskaber til massiv onlineundervisning fra den ene dag til den anden.

For at blive klogere på, hvad vi kan lære af den digitale forandringsproces, som har fundet sted i folkeskolen de seneste to år, har velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Maja Haack inviteret to gæster på besøg til videndeling og samtale.

Den ene er Mette Juel, som er distrikts- og skoleleder i Vallensbæk Kommune. Mette har omfattende erfaringer med praksisnære udfordringer og løsninger på ledelse af digital forandring. Hun pointerer: ”IT skal ikke være raketvidenskab. Det skal være for alle, og vi skal være sikre i IT-trafikken.”

Den anden er Søren Buhl Hornskov, der er uddannelsesleder og forskningsansvarlig i området Ledelse, Organisation og Forvaltning ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Søren har sammen med Sarah Grams Davy netop udgivet bogen Ledelse af digital forandring. Søren fortæller: ”Når noget giver mening, så betyder det ofte, at det vokser ud af den praksis, vi allerede har, og hvis man kan lykkes med det, så undgår man det meningstab, som kan opstå i kølvandet af digitalisering.”

Lyt med her.

‍

No items found.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere. Vi udsender som udgangspunkt én kronik hver onsdag i lige uger.

→

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debatér artiklen: