Er heltegørelse af velfærdsprofessionerne problematisk?

Årets julekalender fra Velfærdsprofeten handler om dyder og velfærdshelte. Konceptet er snedigt bygget op omkring fire dyder: omsorg, mod, visdom og engagement – hvortil 24 udvalgte velfærdshelte med en særlig relation til én af disse dyder præsenteres i klassisk julekalenderstil hver dag fra 1. til 24. december på Facebook og Instagram.

De fire dyder introduceres på behørig vis i en ny podcast hver søndag i advent af lektor i etik og videnskabsteori Ulrik Houlind Rasmussen fra Københavns Professionshøjskole gennem opbyggelige samtaler med velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Maja Haack. Den fjerde og sidste dyd i årets julekalender er engagement, og vi har spurgt Ulrik Houlind Rasmussen, hvorfor denne dyd er særligt relevant for velfærdsprofessionelle?

‍

Nysgerrighed, begejstring og engagement er uvurderlige medier for det, den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe har kaldt en ’før-glæde’ ved sig selv – og dermed også ved sit fag, sin profession. Vi kommer med andre ord ingen vegne uden engagement. – Ulrik Houlind Rasmussen

”Som professionsdyd refererer engagement til en aktiv interesse for at have sig selv med i sit arbejde og i sine kollegiale såvel som professionelle relationer. Etymologisk set har engagement at gøre med at have ’pant’ eller ’gage’ i noget og således være involveret i udfaldet. Selv om engagement ikke hører til blandt kataloget over de klassiske dyder, kan det med rimelighed siges at være centralt for velfærdsprofessionerne. Tager vi den aristoteliske definition af dyderne, så er det et fællestræk ved dem, at de 'rammer midten' imellem to ekstremer – fx er ’mod’ mellemtilstanden imellem fejhed og dumdristighed. Og selv om alle dyderne ifølge Aristoteles kan indplaceres midt imellem to yderpunkter, så er der intet middelmådigt ved dem. De angår det fortrinlige, det ypperlige, det fremragende – og det kræver engagement,” fortæller Ulrik og fortsætter: ”I øvrigt mener jeg, at redningen af den kognitive libido er en af velfærdsprofessionernes vigtigste kerneopgaver. Det handler om at give mennesker lyst til at lære og blive klogere – altså at få udvidet den kognitive aktionsradius. Nysgerrighed, begejstring og engagement er uvurderlige medier for det, den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe har kaldt en ’før-glæde’ ved sig selv – og dermed også ved sit fag, sin profession. Vi kommer med andre ord ingen vegne uden engagement.”

‍

VELFÆRDSPROFESSIONERNE REALISERER UTOPIER HVER DAG

Vi har som afslutning på denne lille artikelserie sat rektor Stefan Hermann fra Københavns Professionshøjskole stævne for at blive lidt klogere på, om det kan være problematisk at udråbe velfærdshelte i en julekalender.‍

‍

Er dyderne mod, omsorg, engagement og visdom relevante for nutidens velfærdsprofessionelle i dagens Danmark?

”Ja. Enhver profession, der arbejder med mennesker, har brug for en normativ forankring – idealer man pejler efter og som sætter sig i dyder, der er integreret i det fag, man udøver. Mange velfærdsprofessionelle er mere præcise i formuleringen af deres dyder, når de formuleres op mod tendenser, de ikke kan lide – fx djøfisering, topstyring, New Public Management og effektivisering – end når det kommer til at udtrykke dem fagligt i professionens udøvelse, i dens mestring. Dette er trist al den stund, at netop kvalificeringen af disse omtvistede tendenser kalder på ikke alene modstand og politisk kritik, men faglig mobilisering og stolthed,” forklarer Stefan.

‍

Er det vigtigt at trække professionsstoltheden og velfærdsheltene frem i lyset?

”Ja, særligt stoltheden. En professionel radiograf, bioanalytiker, lærer, sygeplejerske eller socialrådgiver udøver ikke service og er ikke en tekniker. Det er en professionel, der står i temmelig dybe idealers tjeneste – fx retfærd, oplysning, værdighed og demokrati. De realiserer med andre ord utopier hver dag, eller rækker ud efter dem, hver gang et barn bistås, en borger vejledes i en klagesag, eller en vævsprøve analyseres med omhu. Det er ikke service. Det er professionalisme i tjeneste af ideer og idealer med det mest legitime ophæng man kan forestille sig: nemlig lovens,” fortæller Stefan.

‍

Hvad kendetegner en moderne velfærdshelt?

”En skolelærer, en fysioterapeut eller en pædagog er ikke helte. Det er vrøvl. Helten er exceptionel. Den professionelle udøver sit fag, der kan være ærværdigt – og det synes vi, disse fag er. Men det gør dem ikke til helte, men til figurer, der påkalder sig vores anerkendelse og respekt – og som har krav på ordentlige og dynamiske vilkår for at udøve deres fag. Helten frelser; det gør professionelle ikke. De har aldrig hele næstens liv i deres hænder, men for det meste kun noget af det – for nu at alludere K.E. Løgstrup. Heri ligger en respekt for borgerens myndighed og selvstændighed. Derfor er heltegørelsen i mine øjne dybt problematisk,” slutter rektor Stefan Hermann.

Lyt til podcasten her.