Klima og bæredygtighedsudfordringen står som en stadig mere vigtig og betydningsfuld del af den uddannelsespolitiske dagsorden og debatscene.

I den nye bog Håbet og handlingens pædagogik, som udkom 16. juni på Hans Reitzels Forlag, giver en række af landets dygtigste forskere og undervisere deres bud på, hvordan børn og unge kan lære om Verdensmålene og bæredygtighed i et handlings- og problemorienteret perspektiv.

Mange børn og unge vil gerne deltage i undervisning og pædagogiske aktiviteter, hvor de er med til at skabe en mere bæredygtig verden. Og mange studerende drømmer om, at de gennem deres uddannelser til lærer eller pædagog både kan medvirke til at forandre verden og oparbejde relevant viden og brugbare kompetencer til at skabe gode læringsmiljøer.

Bogen tager afsæt i erkendelsen af, at det vil kræve handling og en massiv omstilling af vores samfund, når Danmark i de kommende år skal leve op til Verdensmålene for bæredygtig udvikling. Vores uddannelser har en vigtig rolle i den omstilling. Håbets og handlingens pædagogik præsenterer derfor en række handlingsrettede, didaktiske forslag til at ændre verden sammen med børn og unge.

Dermed er fokus også rettet mod kompetenceudviklingen af kommende lærere og pædagoger. Deres viden og handledygtighed inden for Verdensmål og bæredygtighed har afgørende betydning for, at børn og unge kan møde morgendagens udfordringer som kritiske, handlende og ansvarlige samfundsborgere.

Som professor Per Schultz Jørgensen skriver i et af bogens kapitler, så er bæredygtighed i børnehøjde ensbetydende med både viden og indsigt - en dannelsesproces, der omfatter en handleorienteret tilgang til udvikling af ansvarlighed og etisk baseret dømmekraft. Det betyder et mod til både at erkende den risiko, vi står over for og samtidig kunne holde fast i en tro og et håb.

Bogen er redigeret af Andy Højholdt, som er lektor ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole samt Thomas Ravn-Pedersen, der er direktør i Verdens Bedste Nyheder.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debattér artiklen: