De sociale indsatser i kommunerne er i disse år under forandring. Udover at den enkeltes håb og drømme sættes i centrum for indsatserne, ser vi et øget fokus på de ressourcer, der kan være omkring personen i recovery, i form af netværk, pårørende, frivillige, lokalsamfund og andre i samme tilbud.

Parallelt hermed oplever vi en stigning af mennesker ramt af komplekse sociale og psykiske problemer samt tilbud, der er pressede på ressourcer.

Det stiller krav til nytænkning i de sociale tilbud samt hos de fagprofessionelle, hvilket blandt andet har fået flere til at vende blikket mod gruppebaserede indsatser, som fx den københavnske socialpsykiatri:

”Dels er det meget mere motiverende at arbejde med grupper; det at kunne spejle sig i nogen, borger-til-borger, i stedet for at tale med bare en fagperson, som taler ud fra sin virkelighed – det er bare noget andet. Hele det udbytte, der er ved at være i en gruppe, frem for 1-til-1, er kerneårsagen (…) Der var også en forventning om, at man kunne spare nogle penge på den måde. Så begge dele er i spil”
- Marianne Wenkens, centerchef i Københavns Kommunes socialpsykiatri

GRUPPEFORLØB GIVER MULIGHED FOR AT HJÆLPE FLERE

København har som flere andre set en værdi i at omlægge dele af de individuelle indsatser til gruppebaserede indsatser faciliteret af 1-2 fagprofessionelle. Her får personen, der har brug for hjælp, mulighed for at møde ligesindede, dele erfaringer med at håndtere sine problemer og opleve at være en del af et fællesskab, der kan motivere til forandring.

Udover at gruppeforløbene giver mulighed for at hjælpe flere mennesker på én gang, ser vi således også, hvordan den enkelte kan styrke sin egen proces via grupperne. Det hænger sammen med, at vi ved, at to af de primære årsager til, at mennesker kommer sig fra psykisk sygdom, er en oplevelse af øget empowerment samt følelse af fællesskab. Så hvis vi skal lykkes med at hjælpe mennesker i udsatte positioner, er det vigtigt at understøtte mulighederne for, at de lærer deres ressourcer at kende via styrket handlekraft i fællesskab med andre, både ligesindede, professionelle og øvrigt netværk:

”Altså det at få oplevelsen af en højere grad af empowerment er i virkeligheden at sige: Jamen, jeg kan faktisk noget, og hvis jeg ser de andre kan, så kan jeg nok også. Altså at få den viden”
- Marianne Wenkens, centerchef i Københavns Kommunes socialpsykiatri

HVAD KAN GRUPPER SÅ?

På Københavns Professionshøjskole mærker vi en stigende interesse for gruppemetoder og har rige erfaringer med projekter, kurser og diplomuddannelse, hvor vi faciliterer og underviser i gruppebaserede indsatser, gruppemetoder og gruppefacilitering.

Her lærer de fagprofessionelle bl.a. om kernelementerne i gruppeindsatsens værdi. Mennesker i udsatte positioner slås ofte med mange forskellige problemer i dagligdagen som fx sorg, tab, arbejdsløshed, misbrug opvækst med alkohol i familien, at være pårørende til alvorlig sygdom eller have egne psykiske vanskeligheder. Disse problemer har for den enkelte en speciel, unik karakter, som man kan vælge at dyrke. Men problemstillingerne har også en almen, fælles-humanistisk og kulturel side, som man risikerer at overse, hvis man rendyrker det specielle.

I kompetenceudviklingen samarbejder vi således med de fagprofessionelle studerende og kursister om, at grupperne skal kunne rumme både det specielle og unikke samt det fælles og det almene. Vi arbejder med at finde håb i det almene, da vi ved, hvor afgørende det er for os som mennesker.

Det gælder en meget bred målgruppe fra børn og unge til voksne og ældreområdet, og kan såvel omfatte beskæftigelsesområdet som socialpsykiatrien. Med andre ord har mange fagområder set gevinsten ved gruppebaserede indsatser.

DEN FAGPROFESSIONELLES ROLLE I FORANDRING

Udover at den enkelte person, tilknyttet de sociale tilbud, i disse år oplever, at hjælpen forandrer sig, er den fagprofessionelles rolle også i forandring. Med et øget fokus på faciliterende processer samt inddragelse af ressourcer, viden og netværk omkring personen i recovery, skal den fagprofessionelle kunne noget andet i dag end tidligere. Det gør sig bl.a. gældende, når man som fagprofessionel, udover sin faglige viden, skal beherske at lede og facilitere gruppeprocesser. Det betyder, at de professionelles faglige identitet og arbejdsformer forandres fra primært individuelt orienteret arbejde til også at omhandle gruppeorienteret arbejde – ofte i tættere samarbejde med kolleger.

Det er da også en af grundene til, at man hos Københavns Kommune har valgt at bruge midler på kompetenceudvikling af de medarbejdere, der i socialpsykiatrien har fået ansvar for gruppeforløbene. For som Marianne Wenkens fortæller:

”Nu har vi en opgave: Hvad skal medarbejderne og hvad skal lederne for at klæde hinanden på til at klare opgaven? Og der var KP en rigtig vigtig faktor i og med at få kompetencerne til det. Det der med at facilitere en gruppe. At få noget teori, praksis og supervision på, det er rigtig vigtigt (…) Så er der selvfølgelig nogle barrierer, som handler om, at man som medarbejder kan være usikker på rollen som gruppefacilitator. Men det kan også handle om, at man måske er usikker på, om det er det bedste for borgeren (…) Som i alle forandringer: Det er svært at gøre noget nyt. Og det er jo ikke fordi, man ikke har gjort et godt stykke arbejde før. Man har jo gjort sit bedste stykke arbejde. Så det der med at tænke: Er vi nu sikre på, at det der også er godt?”

Med de styrkede kompetencer oplever medarbejderne værdien i den nye måde at lave sociale indsatser på. Og i Københavns Professionshøjskoles mange forskellige gruppeforløb fortæller deltagerne dels, at det virker godt for de personer, de skal hjælpe – men også, at det har givet dem nye muligheder når de arbejder tættere sammen med kolleger i forhold til tidligere, hvor de har arbejdet meget alene:

”…det at gruppeledere kan samarbejde. Lige pludselig får de noget indsigt og viden om hinandens tanker. Og at borgerne møder nogle andre borgere – det der spejling (…) Der var nogle, som blev interviewet, og der var en som sagde: Jamen det er som en selvhjælpsbog bare sammen med andre!”
- Marianne Wenkens, centerchef i Københavns Kommunes socialpsykiatri

HVIS DU VIL VIDE MERE

Er du nysgerrig på, hvordan du får styrket dine kompetencer til gruppebaserede indsatser og -metoder, så har vi på Københavns Professionshøjskole bred erfaring med efteruddannelse i gruppebaserede indsatser, gruppemetoder og gruppefacilitering. Vi tilbyder blandt andet diplommodulet (10 ECTS) Teorier og modeller for gruppemetoder. Både diplommodul, kurser og temadage kan skræddersyes til din arbejdsplads og rekvireres – læs mere her. Den regionale og kommunale kompetencefond kan dække op til 80 procent af udgifterne ved valg af diplommodul.

Besøg også vores ny faglige netværk KP Psykiatri og Mental Sundhed. Det er skræddersyet til dig, der arbejder med psykiatriske problemstillinger og møder borgere i mistrivsel eller med psykiatriske diagnoser i dit arbejde. Her undersøger vi konkrete og aktuelle problemstillinger samt forskellige former for indsatser – fx recovery-orienteret rehabilitering, faglig ledelse, gruppestøtte, IPS og Supported Employment, samskabelse med civilsamfund, frivillige og pårørende, Åben Dialog og dobbeltdiagnoser samt udfordringer i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i psykiatrien.

No items found.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere. Vi udsender som udgangspunkt én kronik hver onsdag i lige uger.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debatér artiklen: