Nytårsdag 2024 træder Barnets Lov i kraft. Det er første gang, at børn og unge i udsatte positioner får deres egen lov, og der er ingen tvivl om, at loven kommer til at få stor betydning for det fremtidige myndighedsarbejde med børn og unge i udsatte positioner.

Hvad er nyt, og hvad er velkendt i Barnets Lov? Hvilke nye rettigheder får børn og unge, og hvordan stiller det rådgivernes arbejde?

Det handler denne episode af Velfærdsprofeten om. Derfor har værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius talt med jurist og ph.d. Idamarie Leth Svendsen, der er lektor ved socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Idamarie underviser, forsker og skriver om retsregler og retsanvendelse i myndighedsarbejdet med børn og unge i udsatte positioner. Sammen med Hanne Hartoft, der er ekspert i social- og børneret og lektor ved Aalborg Universitet, har hun netop udgivet et oversigtsnotat om Barnets Lov.

Selvom en del af de eksisterende regler fra Serviceloven bliver opretholdt i Barnets Lov, så er der en række væsentlige ændringer. Børns rettigheder styrkes, og samtidig sættes rådgiverne mere fri til at udføre selvstændige faglige skøn.

Idamarie Leth Svendsen fortæller: ”Det her med at rådgiverne og myndigheden skal sættes fri, er jo en del af en generel trend. Det ser man også i folkeskolen, på ældreområdet og på mange andre områder. Folketingspolitikerne ønsker at sætte de fagprofessionelle fri – men helt fri, det bliver de jo ikke. Når det handler om offentlig myndighedsudøvelse, så kan man ikke sætte myndighedspersonerne fri. De er den udøvende magt her i samfundet, og det betyder, at der skal være lovhjemmel til det, de foretager sig.”

Lyt med og bliv klogere på de helt konkrete ændringer i den offentlige myndighedsudøvelse, og hvilke muligheder og begrænsninger for både barnet, familien og rådgiverne, som den nye lov lægger an til.

NB. Velfærdsprofeten har også i en tidligere episode beskæftiget sig med Barnets Lov. Den finder du her.

‍

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.

→

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debattér artiklen: